Familiesager

Juridisk hjælp
i familieretlige sager.

Vi rådgiver inden for alle områder af familieretten.

Rådgivningen omfatter blandt andet:

  • Forholdene for ugifte samlevende
  • Strukturering af formueforholdene mellem ægtefæller
  • Separation og skilsmisse
  • Forældremyndighed – herunder retssager
  • Samværssager
  • Fastsættelse af ægtefælle- og børnebidrag
  • Ægtefælleskifte
  • Gaver og lån i familieforhold
  • Faderskab
  • Tvangsanbringelser af børn

Kontakt os endelig for rådgivning: 

Telefon: 59 48 00 00
E-mail: info@selandiaadvokater.dk

Du kan også finde gode råd om bolighandel på Boligejer.dk, som er etableret i samarbejde mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen, Advokatrådet og Forbrugerrådet.

Forældremyndighed, bopæl
– og samvær.

Forholdene omkring vores børn er altid følsomme og af stor betydning, hvorfor forældremyndighed, barnets bopæl og samvær med barnet let kan blive et stridsområde mellem uenige forældre.

Kan forældrene ikke selv løse problemerne, kan sagen indbringes for Statsforvaltningen og eventuelt derfra til behandling i retten. Når Statsforvaltningen og domstolene skal træffe afgørelser, sker det ud fra, hvad der må anses bedst for barnet. Hvis barnet er stort nok til at have en mening om forholdene, vil barnet blive hørt.

Sagerne kan både omhandle forældremyndighed, barnets bopæl og samværets omfang.

Det kan være en god ide allerede på et tidligt tidspunkt at tage advokaten med på råd, så man får et bedre kendskab til sine muligheder og rettigheder. Kontakt os og lad os være din lokale skilsmisseadvokat i Holbæk.

Tvangsfjernelse/
tvangsanbringelse af børn

Når der bliver tale om at anbringe et barn uden for hjemmet, er det vigtigt at kende spillereglerne og forskellen mellem anbringelse med samtykke og anbringelse uden samtykke (såkaldt tvangsanbringelse).

Forældremyndighedens indehaver og barnet, hvis det er fyldt 12 år, har krav på advokatbistand, hvis kommunen indbringer sagen for Børn- og Ungeudvalget, og hvis sagen efterfølgende indbringes for Ankestyrelsen eller domstolene. Ved behandling ved domstolene anses børn dog først som “parter”, når de er fyldt 15 år. Advokaten betales altid af kommunen.

Forældre og børn har ikke den samme advokat, men hver deres. Hvis ikke forældrene bor sammen, vil de ligeledes have hver deres advokat.

Selandia Advokater P/S har advokater, som er specialiseret i netop denne type sager.

Læs Ankestyrelsens seneste beskrivelse om anbringelse af børn her

Ring til os og book en tid, vi er klar til at finde løsningerne for dig/jer.

Nina Nielsen

Advokat (L)

Maria Mørk Kjølbæk

Advokat (L)