Retssager

Retssager - få kompetent hjælp i en kompleks proces.

Vi kan alle blive part i en retssag. Danske Domstole behandler sagerne objektivt og på et højt fagligt niveau, men det kan stadig være afgørende for sagen at have en kompetent advokat ved sin side.

En del retssager – typisk når det drejer sig om mindre end kr. 50.000,00 – kører under den såkaldte småsagsproces. Disse sager tilrettelægges af domstolene med henblik på, at parterne kan klare sig uden advokat. Retten giver udførlig vejledning, og omkostningerne til en advokat vil i disse sager ofte stå i misforhold til sagens størrelse.

I “almindelige” retssager gælder derimod en række ikke helt ukomplicerede spilleregler. Udfaldet af en retssag vil ofte afhænge af, at man får grebet tingene rigtigt og rettidigt an – det er ikke tilstrækkeligt for at vinde en retssag, at man faktisk har ret, man skal også have styr på de processuelle regler.

Kontakt os endelig for rådgivning: 

Telefon: 59 48 00 00
E-mail: info@selandiaadvokater.dk

Du kan også finde gode råd om bolighandel på Boligejer.dk, som er etableret i samarbejde mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen, Advokatrådet og Forbrugerrådet.

Strategisk rådgivning– før, under og efter retssagen.

Det kan være dyrt at være part i en retssag. Hos Selandia Advokater anser vi konfliktløsning for mindst lige så vigtig som retssager med domstolsafgørelser. Uanset om en uenighed kan løses gennem forligsforhandlinger eller om voldgift eller retssag er nødvendig, har parterne krav på den ekspertise, som kun mange års praktisk daglig erfaring kan give.

Måske bortset fra de helt banale sager, er det altid klogt, at få sin advokat til at vurdere, hvordan en sag skal gribes an.

Vi rådgiver indgående i alle faser af en tvist, herunder:

  • Overvejelser forud for sagens anlæg
  • Bevisførelse og sagsøkonomi
  • Tilrettelæggelse og gennemførelse af hovedforhandling/retssag

For Selandia Advokater P/S er retssagsbehandling et helt centralt område, og vore advokater har en betydelig erfaring i retssager for både byretter, landsretter og Højesteret. 

Vi bruger vores erfaring til at tænke videre end selve konflikten og tage hensyn også til parternes interesser og forhold, når konflikten er overstået.

Retssagers behandling

I dag foregår civile retssager digitalt via domstolenes portal minretssag.dk. Her uploades alle dokumenter, og al kommunikation sker elektronisk – både mellem parterne og retten.

Portalen gælder ikke for alle sagstyper, fx straffesager og betalingspåkrav uden indsigelser. De fleste nye sager skal anlægges digitalt, og parterne får adgang til sagen med NemID (MitID).

Som udgangspunkt er det sagsøger – eller dennes advokat – der opretter sagen. Retten kan afvise sager, der ikke oprettes korrekt via portalen. Man kan dog i visse tilfælde fritages, hvis man ikke har advokat og har særlige forhold.

Hvis du er repræsenteret af en advokat, er det normalt denne, der står for oprettelse og al kontakt med retten – og som holder dig opdateret.

Hos Selandia Advokater får du sagkyndig og engageret bistand gennem hele retssagsforløbet. Vi kender procedurerne og hjælper dig med at bevare overblikket

Kontakt os – vi står klar til at hjælpe dig videre.

Småsagsprocessen
– en enklere vej gennem retssystemet.

(retsplejelovens kap. 39)
Småsagsprocessen er en billigere måde at opkræve tilgodehavender på, som blev indført den 1. januar 2008. 

Småsagsprocessen anvendes i sager med en økonomisk værdi på under kr. 50.000,00, og hvor debitor har fremsat indsigelser mod kravet. Er der ikke indsigelser mod kravet, anvendes den forenklede inkassoproces (betalingspåkrav).

Retsafgiften i en småsag er kr. 750,00 og stævningen kan fremsendes til retten på en dertil udformet blanket, som kan afhentes hos retten eller på www.domstol.dk

Hensigten med en småsag er, at kreditor med hjælp fra retten kan anlægge sagen uden bistand fra en advokat. Derfor er de omkostninger, der tilkendes i sagerne, lave og i visse tilfælde lovmæssigt fastsatte. 

Hvis sagen efterfølgende viser sig at kræve en mere omfattende bevisførelse (f.eks. syn og skøn) eller hvis den er juridisk kompliceret, kan retten træffe afgørelse om, at sagen skal behandles som en “almindelig” civil sag. I så fald vil man ofte have fordel af at kontakte advokat.

Renteoplysninger

Rentelovens §5 har følgende ordlyd:

“Renten efter forfaldsdagen fastsættes til en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 8 pct. Som referencesats anses i denne lov den officielle udlånsrente som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år”. 

Referencesatsen kan ses på Nationalbankens hjemmeside – www.nationalbanken.dk

Aktuel procesrente og indflydelse på kreditaftaler

Den rente som fastsættes i henhold til §5 kaldes også procesrenten. 

Procesrenten udgør pr. 1. januar 2025 2,75% med tillæg på 8% i alt 10,75%, og ændres næste gang den 1. juli 2025. 

Den løbende ændring af procesrenten vil blandt andet få indflydelse på alle betalingsaftaler der er indgået i henhold til Lov om Kreditaftaler.

Fri proces - Hvem kan få dækket udgifterne til retssag?

Takster for fri proces

Såfremt du fører eller skal føre en retssag er der mulighed for at søge fri proces. Fri proces betyder, at du kan få dækket dine omkostninger ved en retssag.

Ved den økonomiske vurdering af, om du og din familie opfylder betingelserne for at opnå fri proces, tages der i 2024 udgangspunkt i årsopgørelsen (fra SKAT) for år 2022 og 2023.

Er du enlig, må dit indtægtsgrundlag ikke overstige 371.000 kr.

Lever du i et samlivsforhold eller ægteskab, må jeres samlede indtægtsgrundlag ikke overstige 471.000 kr. Hvis det er en sag mod din (tidligere) ægtefælle tages der dog kun højde for din indtægt. 

Såfremt du/I har hjemmeboende børn under 18 år, forhøjes indtægtsgrænsen med 64.000 kr. for hvert barn

Kontakt os endelig for rådgivning: 

Telefon: 59 48 00 00
E-mail: info@selandiaadvokater.dk

Du kan også finde gode råd om bolighandel på Boligejer.dk, som er etableret i samarbejde mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen, Advokatrådet og Forbrugerrådet.

Retssag eller forlig
– hvad er bedst?

Konflikter kan løses både i og uden for retssystemet – fx ved forlig, retsmægling, voldgift eller dom. Især erhvervsparter, der ønsker at bevare samarbejdet, vælger ofte en løsning uden om Retten. Hvis det ikke er muligt, starter sagen typisk med et forberedende møde, hvor dommeren opfordrer til forlig eller retsmægling. Vil parterne ikke indgå forlig, fortsætter sagen til hovedforhandling og dom – men forlig kan indgås helt frem til det sidste.

Forældreansvarssager – barnets tarv i fokus

I sager om bopæl og forældremyndighed har forældre ofte svært ved at samarbejde. Før sagen når retten, forsøges det at finde en løsning i Statsforvaltningen. Kan det ikke lade sig gøre, træffer retten afgørelse – men forsøger ofte stadig at finde en forligsmæssig løsning. Hvis barnet er gammelt nok, bliver det hørt af dommeren og en børnesagkyndig uden forældrene til stede. I mange sager undlades proceduren for at skåne samarbejdet efter dommen.

 

Retsmægling – en vej til fælles løsning

Retsmægling er en frivillig proces, hvor en uddannet mægler hjælper parterne med at finde en løsning – ofte hurtigere og mere fleksibelt end en retssag. Her er der tid til at tale om både det juridiske og det personlige. Det gør mægling særligt velegnet i sager med følelser involveret – fx forældreansvarssager. Mæglingen kan foregå med eller uden advokat og kan spare både tid og omkostninger. Målet er en løsning, begge parter kan leve med – og som ofte også er bedst for børnene.

Ring til os og book en tid, vi er klar til at finde løsningerne for dig/jer.

Peter Ruhr

Advokat (H)

Maria Mørk Kjølbæk

Advokat (L)