Testamente og arv

Når du søger en advokat til bolig og fast ejendom, står vi gerne til rådighed.

Det økonomiske opgør efter et dødsfald kan have ualmindelig stor økonomisk betydning for de efterladte. 

Ingen lever evigt, og det er vigtigt at få drøftet de økonomiske og arvemæssige forhold, mens tid er. Ved drøftelse med advokat vil det kunne klarlægges, hvilke behov, der er for testamente, ægtepagt, arveafkald mv. for bedst muligt at tilgodese netop dine ønsker. 

Ved den seneste arvelov, der trådte i kraft den 1. januar 2008, fik vi mulighed for i højere grad selv at vælge, hvordan arven skal fordeles, ved oprettelse af testamente. Når man skal beslutte sig, er det dog ikke kun arveloven, der har betydning, men det kan også være skatteforhold, selskabsforhold, forsikrings- og pensionsforhold mv., der har betydning for, om din sidste vilje får den virkning, som du ønsker.

Kontakt os endelig for rådgivning: 

Telefon: 59 48 00 00
E-mail: info@selandiaadvokater.dk

Du kan også finde gode råd om bolighandel på Boligejer.dk, som er etableret i samarbejde mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen, Advokatrådet og Forbrugerrådet.

Vi rådgiver individuelt og personligt
– inden for alle områder af arveretten.

Herunder blandt andet vedrørende:

  • Gennemgang af arveforhold og formueforhold
  • Fortolkning af testamenter i forbindelse med dødsfald
  • Arveafkald
  • Båndlæggelse af arv
  • Retssager om tvister vedrørende arv
  • Repræsentation af arvinger i forbindelse med dødsboskifter

Mange familier består i dag af dine, mine og vores børn. Det kan gøre det vanskeligt at gennemskue, hvem der skal arve, når forældrene dør, ligesom forældrene ofte ønsker at sikre hinanden ved testamente, således at børnene må “vente” med at få deres arv, indtil begge ægtefæller er døde.

Også hvis I ikke er gift, men lever sammen og har fælles økonomi og dagligdag, bør I overveje et testamente for at sikre den længstlevende af jer, for en samlever arver intet uden testamente.

Få styr på arven – kom til infoaften

Der afholdes gratis infoaftener om arv og testamente, som følgende: Advokat Nina Nielsen

Der er pt ingen kurser

Alle kurser afholdes på vores adresse:

Kasernevej 71-73, 4300 Holbæk

TILMELDING på 59 48 00 00

Begrænset antal pladser.

Det er gratis at deltage

Få overblik over dine muligheder – gratis og uforpligtende. Til vores infoaftener guider vi dig trygt gennem de vigtigste spørgsmål omkring arv, testamente og dine juridiske muligheder. Vi forklarer, hvad der sker, hvis du ikke har oprettet et testamente, og hvordan du bedst muligt kan sikre dine efterladte og dine ønsker.

Vores advokater har mange års erfaring med arveret og hjælper dig med at forstå reglerne – uden jurajargon. Vi tager udgangspunkt i dine behov og forklarer det hele i øjenhøjde.

Du er velkommen til at stille spørgsmål undervejs. Der er ingen forpligtelser – bare viden, du kan bruge.

Opret testamente eller ægtepagt
– med ro i maven.

Når du ønsker at oprette et testamente eller en ægtepagt, starter vi med et møde, hvor vi gennemgår dine ønsker og muligheder.
Herefter udarbejder vi et udkast, som du får til gennemlæsning, inden det underskrives eller tinglyses – alt efter dokumenttype.

Vi guider dig trygt gennem hele processen og sikrer, at dine beslutninger bliver juridisk gyldige og forståelige.

Hvad koster det – og hvad indgår?

Vores priser inkluderer både rådgivning, udarbejdelse af dokumentet og håndtering af de praktiske skridt – som notarbesøg eller tinglysning.

Vi tilpasser altid processen til dine behov og sørger for, at alt er klart og forståeligt hele vejen.

Priserne er vejledende og kan variere ved meget enkle eller mere komplekse forhold.

Typiske priser

  • Testamente: 5.000 kr. (4.000,00 + moms)

  • Ægtepagt: 5.000 kr. (4.000,00 + moms)

  • Begge dokumenter: 8.750 kr. (7.000,00 + moms)

  • Børnetestamente: 2.250 kr. (1.800,00 + moms)

Derudover

  • Notargebyr ved testamente: 300 kr.

  • Tinglysningsafgift ved ægtepagt: 1.850 kr.

Fordeling af arv efter loven
– kort fortalt.

Hvis du ikke har oprettet testamente, fordeles din arv efter arveloven. Det betyder, at ægtefælle og børn (livsarvinger) arver først. Har du kun én af delene – altså enten ægtefælle eller børn – går arven til dem alene. Hvis du hverken efterlader ægtefælle eller børn, går arven videre til dine forældre, søskende og deres børn. Fætre og kusiner arver ikke. Har du ingen arvinger, går arven til staten.

Når du selv ønsker indflydelse

Ved at oprette testamente kan du selv bestemme, hvordan din arv skal fordeles – dog skal ¼ af formuen stadig gå til dine nærmeste arvinger (ægtefælle og/eller børn), den såkaldte tvangsarv. Resten af arven kan du selv disponere over.

Uskiftet bo – overvej det nøje

Efter en ægtefælles død kan den længstlevende ofte vælge at sidde i uskiftet bo og beholde den fælles formue midlertidigt. Det kan være praktisk, men der er også ulemper – især hvis du senere vil gifte dig igen. Derfor anbefaler vi altid, at du søger rådgivning, før du vælger.

Er formuen lille?

Er den samlede formue under en vis grænse (pt. 910.000 kr.), kan den efterlevende ægtefælle i visse tilfælde overtage det hele – uden at børnene får arv. Dette kaldes ægtefælleudlæg eller suppleringsarv. Beløbet inkluderer også pensioner og forsikringer.

Ugifte samlevende

Ugifte samlevende har ikke arveret efter hinanden. Hvis du ønsker, at din partner skal arve noget, er et testamente nødvendigt.

 

Testamente
– få indflydelse på din arv.

Et testamente sikrer, at din arv fordeles efter dine egne ønsker og ikke kun efter arvelovens standardregler. Du kan fx sikre din ægtefælle eller samlever bedst muligt, fordele arven mellem børnene på en bestemt måde, eller betænke andre personer eller velgørende formål.

Har du særbørn, er ugift eller ønsker at bestemme over arvens form (fx som særeje eller båndlagt), bør du altid oprette testamente.

Du kan også indsætte en bobestyrer eller træffe beslutninger om boafgift, så arven håndteres som ønsket og arvingerne skånes for unødige konflikter.

Et testamente er personligt og skal tilpasses dine ønsker og livssituation. Vi anbefaler, at det udarbejdes sammen med en advokat – og at det løbende bliver ajourført.

Et testamente giver dig mulighed for selv at bestemme, hvem der skal arve hvad – og hvordan. Det er særligt relevant, hvis du har særbørn, er ugift, ønsker at beskytte arven som særeje eller vil undgå uskiftet bo.

Et testamente kan også forebygge konflikter og sikre, at din formue bliver fordelt, som du ønsker det.

Vi rådgiver dig hele vejen og sørger for, at dit testamente bliver juridisk gyldigt og opdateret efter dine behov.

Typiske priser:

  • Testamenter fra: 4.000 kr. + moms

  • Notargebyr: 300 kr.

Prisen inkluderer rådgivning, udarbejdelse og underskrift hos notaren. Ved særligt enkle eller komplekse forhold kan prisen variere.

Testamente er ikke nok – få begunstigelsen registreret

Mange mennesker har tegnet en livsforsikring og indskudt penge på en kapitalpension eller en ratepension. Specielt for yngre mennesker er det vigtigt at tegne en god livsforsikring, der kan sikre familiens økonomiske grundlag, hvis man pludselig skulle dø i en ung alder. 

Den, der skal have udbetalt livsforsikringen, kapitalpensionen eller ratepensionen, skal være noteret som begunstiget hos forsikringsselskabet eller banken, hvis ikke forsikrings- eller pensionssummen skal tilfalde dine ”nærmeste pårørende”. Nærmeste pårørende er din ægtefælle. Hvem der er dine nærmeste pårørende, hvis ikke du efterlader ægtefælle, er nærmere bestemt i lovgivningen. Har du ingen nærmeste pårørende, tilfalder forsikrings- og pensionssummerne dit dødsbo. 

Det er altså ikke nok at skrive i sit testamente, at en bestemt person skal arve din formue, hvis du også ønsker, at vedkommende skal have udbetalt din livsforsikring eller pensionsordning. Du skal selv sørge for – eventuelt gennem din advokat – at få ønsket om begunstigelse af en bestemt person noteret på forsikringspolicen eller i pensionsvilkårene.

Fra 1. januar 2008 trådte nye regler for begunstigelse af livsforsikringer og pensionsordninger i kraft. Siden da har en efterlevende ægtefælle eller livsarving kunnet få tilsidesat en begunstigelsesbestemmelse, hvis der er reelt økonomisk behov for det.

I 2008 indførtes også, at en ugift samlevende kan blive omfattet af begrebet ”nærmeste pårørende”, såfremt visse betingelser omkring samlivsforholdet er opfyldt. Hvis du ikke har indsat en begunstiget i din livsforsikring eller pensionsordning, vil din samlever derfor kunne få udbetalt forsikrings- eller pensionssummen forud for livsarvinger eller arvinger. 

De “nye” begunstigelsesregler gælder kun for de livsforsikringer og pensionsordninger, der er oprettede efter 1. januar 2008. Derfor bør du være opmærksom på, om din samlever er indsat som begunstiget i en eksisterende ordning. Du bør også være opmærksom på, at det ikke er alle samlevende, som er begunstiget efter 2008-reglerne. Derfor er det stadig vigtigt at have styr på, hvem der er begunstiget i dine forsikrings- og pensionsopsparingsordninger.

Vil du give videre
– til næste generation?

Det kan være en god idé at give noget videre til næste generation, mens man stadig er i live.
Måske er sommerhuset blevet for stort et ansvar, eller pengene på kontoen kan gøre mere gavn som gave eller lån til børnene.

Uanset hvad du ønsker at give, er det vigtigt, at det sker korrekt – både juridisk og skattemæssigt. Det kan betyde stor forskel i afgifter til staten. Vi rådgiver dig om den løsning, der passer bedst til din situation.

Kontante gaver og arveforskud
– kend grænserne

Du kan hvert år give pengegaver til dine nærmeste uden at betale gaveafgift – så længe beløbet holder sig under den gældende grænse. Hvis du giver mere, skal der betales 15 % af det overskydende beløb.

Arveforskud betragtes også som gave og skal dokumenteres, så det bliver taget højde for ved arvefordelingen.

Gaver mellem ægtefæller kræver ikke længere gaveægtepagt og kan gives afgiftsfrit.

Sådan beskattes gaver i 2025:

  • Ægtefæller: Ingen grænse – 0 % i afgift

  • Børn, stedbørn og børnebørn: Gaver over 76.900 kr. – 15 % gaveafgift

  • Svigerbørn: Gaver over 26.900 kr. – 15 % gaveafgift

  • Forældre: Gaver over 76.900 kr. – 15 % gaveafgift

  • Samlever med fælles bopæl i min. 2 år: Gaver over 76.900 kr. – 15 % gaveafgift

  • Andre: Ingen grænse – beskattes som almindelig indkomst

Ring til os og book en tid, vi er klar til at finde løsningerne for dig/jer.

Nina Nielsen

Advokat (L)

Anne Flening Thomsen

Advokatfuldmægtig

Bet Jensen

Juridisk sagsbehandler